senest opdateret 8. marts 2023
Det er efterhånden ikke længere en nyhed, at klimaet råber på hjælp. Men noget, der er banebrydende nyt, er, at et nyt projekt i Esbjerg har fundet en mulig løsning på en stor del af problemet. Projektet hedder Greensand, og vil pumpe CO2 ned i tømte olielommer i 1800 meters dybde. I 2030 forventer de at kunne lagre, hvad der svarer til 725.000 danskeres årlige CO2 aftryk.
af Frederik Steinfath, 30232@dmjx.dk
Esbjerg er de første i verden til at gøre brug af metoden. Det er en vaskeægte verdenspremiere.
Onsdag den 8. marts 2023 vil skibet Aurora Storm begive sig ud på sin jomfrurejse, hvor hun skal sejle ud i Nordsøen og pumpe CO2 ned i et gammelt oliefelt, som førhen har været anvendt til udvinding af råolie.
Greensand er støttet af den danske stat gennem Det Energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram.
Til jomfrurejsen vil Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, give en eksklusiv videotale, ligesom Klima-, Energi-, og Forsyningsminister, Lars Aagaard, vil give en tale fra scenen.
Projektet har også Kronprins Frederik ombord. Faktisk bogstaveligt. Kronprinsen skal med på den første tur, hvor han skal overvære den første pumpning af CO2.
Et lille aber dabei er, at CO2’en potentielt kan slippe løs fra olielommerne, og slippe ud i atmosfæren igen. Greensand forventer ikke, at det kommer til at ske, men er opmærksomme på risikoen.
Ifølge DR, mener Klimarådet, at “det er en omfattende planlægning og koordineringsproces, der skal til for at få så store projekter op at køre i 2030”, siger han
professor Brian Vad Mathiesen bakker op om klimarådet til DR:
“Det er sikkert, at man kan købe et fjernvarmerør, at man kan købe isoleringsmaterialer, elbiler og vindmøller. Men vi kender ikke udviklingen af den her teknologi,” siger han.