Hos Fiskeri- og Søfartsmuseet har en spættet sæl og en gråsæl for første gang fået en unge sammen. Den nye hybridsæl viser, at der er mulighed for ny sælart i den danske natur.
Af Albert Steen, 30316@dmjx.dk
Den 9. februar 2023 kom verdens første hybridsæl til verden. Hybridsælen er født i fangenskab, og kommer derfor aldrig til at mærke Vadehavets bølger og de varme strande rundt i det danske sommerland.
Der er nemlig regler i Danmark om, at man ikke rehabiliterer sæler, og man sætter aldrig sæler, der er ynglet i fangenskab ud i naturen.
Det gør man ikke, fordi man kan risikere sygdomme, der ikke allerede findes i naturen, samtidig med at nogle sæler slet ikke ville have overlevet fra naturens side.
Muligheder for hybridsæler i naturen
Dette betyder dog ikke, at en hybridsæl aldrig kommer til at boltre sig i dansk farvand. Miraklet af hybridsælen får nemlig forskere til at kigge nærmere på, om det kan ske i naturen.
”Fænomenet er interessant, og man kan jo spekulere på at det også kan ske i naturen,” siger Jonas Teilmann, der er Professor i havpattedyrforskning ved institut for Ecoscience på Aarhus Universitet i Roskilde.
Nu hvor det er bevist at en spættet sæl og en gråsæl rent genetisk kan yngle, er der ikke noget, der stopper de to sæler fra at yngle i naturen.
Det kan være noget helt særligt for vadehavsregionen, hvis det bliver stedet, hvor det bliver muligt at se hybridsæler.
Risiko ved hybridsæl
Da hybridsælen er den første af sin slags på verdensplan, og da den kun er en måned gammel, ved forskere og andre biologer endnu ikke det store om den sjældne sæl.
En af de negative sider, der ses hos andre hybriddyr, er stor dødelighed og infertilitet. Hvis hybridsælen er infertil, får den lov til at leve sit liv, dog uden at kunne etablere sig som ny sælart.
Vadehavet er blevet et mekka for sæler
I Danmark er der lige nu to forskellige sælarter. Den mest almindelige af de to er den spættede sæl.
Den spættede sæl har været den mest almindelige sæl i Danmark i de seneste 100 år, men dens bestand er desværre faldende. Det kan skyldes mange forskellige faktorer.
For Jonas Teilmann er det ikke sikkert, hvad der har haft betydning for det faldende antal.
”Omkring Vadehavet er der stigende turistaktivitet, og mange vil gerne ud at se sælerne. Dette kan være forstyrrende, så sælerne svømmer andre steder hen. En anden mulighed er fødemangel, da fiskebestandene er gået kraftigt tilbage i Vadehavsområdet”
Den anden sælart vi har i Danmark, er gråsælen. Gråsæler har været udryddet i Danmark de seneste 500 år, men er de seneste ti år begyndt at besøge området omkring Vadehavet mere ofte.
Der har kun været meget få gråsæler, som har ynglet i Danmark i de senere år. Men det går stille og roligt fremad, og indenfor de næste ti år vil vi måske se, at gråsælen etablerer sig mere fast i Vadehavet.
Det stigende antal af gråsæler kan dog være en af de negative effekter, som spiller ind, når man ser på tilbagegangen af den spættede sæl, da den kan komme ind og fortrænge den spættede sæls territorier. Der er endda observeret gråsæler der har slået spættede sæler ihjel.
Det faldende antal af spættede sæler og det stigende antal af gråsæler, kan i fremtiden måske føre til mere interaktion mellem de to sæler, og på den måde øge chancen for at vi kan få hybridsælen at se i Vadehavet.