Kvinderne er i undertal i kommunalpolitik. I Esbjerg Byråd er det kun hver fjerde medlem, der er kvinde. Det er langt mindre end landsgennemsnittet. I anledningen af kvindernes kampdag har vi spurgt fire byrådsmedlemmer om, hvordan det er at være kvinde i kommunalpolitik.

Af Anna Bjørg Sørensen, 30240@dmjx.dk

Tænker du over, hvor mange kvinder der sidder i dit byråd? Det er et ofte debatteret emne, at der mangler kvinder i kommunalpolitik. Der har både været snak om kønskvoter og opstillingsansvar fra de enkelte storkredse. Kvinderne i Esbjerg Byråd ser gerne, at der kommer flere kvinder til – men der er stor forskel på, hvordan de oplever at være kvinde i Byrådet. 

Karen Sandrini (S) oplevede fra start forskelsbehandling, da hun kom ind i byrådet for fire år siden. 

“Jeg fik en toppost med det samme, da jeg blev valgt ind. Der sad rigtig mange garvede mænd i udvalgene, og jeg tror måske, at det var svært for dem. Derudover var jeg den eneste, der ofte blev spurgt ind til løn og honorarer. Det oplevede jeg ikke, at de andre gjorde,” fortæller hun. 

May-Britt Andrea (K) har ikke haft den samme oplevelse af, at hendes køn havde en betydning som kommunalpolitiker: 

“Jeg tror ikke, det handler så meget om køn. Jeg har oplevet at blive taget imod som politiker, ikke som kvinde. Jeg ser heller ikke anderledes på mænd i en samarbejdsrelation, end jeg gør på kvinder.”

Ligestilling i kommunalvalgene 

På landsplan sidder der 36 procent kvinder i byrådene. Det er en lille stigning fra forrige kommunalvalg til det seneste. Dog er der stadig lang vej til en lige kønsfordeling i Byrådet i Esbjerg Kommune, hvor antallet af kvinder kun er 25 procent. 

Andelen af kvinder i udvalgene i Esbjerg Kommune

Ud af de syv forskellige udvalg i kommunen er det kun ét udvalg, hvor halvdelen af medlemmerne er kvinder. Det er Social- og Omsorgsudvalget, et udvalg, der arbejder med typiske kvinde fag- og opgaver. 

Karin Schwartz (S) ser det som en ærgerlig tendens. 

“Det er jo de klassiske kvindeting, som vi har med os i rygsækken fra mange generationer tilbage. Så det er her, man mener, at man ved noget som kvinde. Fakta er jo, at du ikke behøver at vide noget som helst om noget, når du træder ind i et byråd. Du vil bare ind og gøre en forskel – måske har du en mærkesag, og det har oftest noget med mennesker at gøre – bedre normeringer, ældrepleje, dit lokalområde m.v.” uddyber hun. 

Karin Schwartz sidder selv som den eneste kvinde i et af de to tekniske udvalg. Hun mener, at man ikke kommer ind som byrådsmedlem for at deltage i specifikke udvalg, man kommer ind for at at varetage en hel kommunes ve og vel. Derfor bør begge køn

også være repræsenteret i alle udvalg – hvis det kan lade sig gøre.

May-Britt Andrea (K) ser det mere som en naturlig fordeling: 

“Jeg tror det handler om interessefelter. Der er nok flere kvinder der interesserer sig for sundhed og omsorgsområdet, end plan og udviklingsudvalget, ” uddyber hun.  

Tina Skov Larsen (V), den eneste kvinde i Venstres gruppe, mener, at det er tilfældigt, at der er så stor forskel på køn i udvalgene. Det handler i højere grad om den måde, som man sammensætter udvalgene efter antal stemmer og blokfarve. Derudover synes hun ikke, at det er køn, der skal afgøre sammensætningen af udvalgene. 

“Jeg ønsker ikke at mit køn skal være til fordel for noget. Jeg vil ikke vælges bare fordi, jeg er kvinde, men fordi, jeg har nogle kompetencer” 

Partiernes ansvar 

Institut for Menneskerettigheder peger på, at partierne spiller en afgørende rolle for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i kommunalpolitik. Partierne opstiller kandidater og spidskandidater, og det er derfor her, ligestillingen i kommunalpolitik skal starte. 

Her er May-Britt Andrea (K) enig. Hun forklarer, at det konservative bagland arbejder aktivt på at få en mere divers opstillingsliste. Men det er vigtigt, at kvinderne selv kommer på banen:  

“Jeg tror, at vælgerne fordeler sig efter de muligheder, der er. Hvis kvinderne ikke stiller sig til rådighed og stiller op, så er der jo heller ikke nogen, der stemmer på dem,” fortæller hun. 

Omvendt mener Karin Schwartz, at det handler om, at vejen ind i politik er hård. Det gør, at kvinder holder sig tilbage, fordi de ikke har lyst til at være med i ‘spillet’ og de politiske slagsmål.

Hvad betyder kampdagen for dig?