Først fik Esbjerg afslag på at styrke deres dige, men nu er pengene endelig landet i Esbjergs favn. Hvis man ikke styrker diget, kan det ende i store oversvømmelser, ødelagte veje og, hvis alt går galt, tabte menneskeliv.

Af Frederik Steinfath, 30232@dmjx.dk

I Sidste uge fik Esbjerg pengene, som de have søgt hos kystdirektoratet til at genopbygge Darum-Tjæreborg dige. Det er afgørende, hvis man i fremtiden vil undgå oversvømmelser, som truer. Det skyldes digets tilstand. Det er med andre ord en glædens dag. Men byrødderne har også skulle kæmpe for det.

I 2021 blev Esbjerg vist døren af Kystdirektoratet, da de søgte om penge til genopbygning af Darum-Tjæreborg diget, velvidende at diget beskytter kysten nær Esbjerg. Men så let gav esbjergenserne ikke op, de søgte pengene igen året efter. Og så skete det, Esbjerg fik endelig den pose penge, de havde ønsket sig.

Formand for Klima og Miljøudvalget, Jørgen Ahlquist, udtalte til Havnebyens Presse:

“Vi fik 80% af det vi søgte, men det var faktisk dét, som vi håbede på.”

Det samlede beløb for styrkelsen af diget lyder på godt 57 millioner kroner.

Hvorfor egentlig styrke diget?

Muldvarpe, mosegrise og vandrotter kan godt lide at grave huller i diget, bagsiden ved det er, at diget bliver svagt, porøst og derfor nemt kan briste.

^{Diger er typisk bygget af en base af sand og/eller ler dækket af et muldlag med græs på. Græsset på diget skal slås eller afgræsses, så det er tæt, og forebygger digebrud / Foto: Byrådets plantegning}

“Hvis man kører på diget i sin bil, kan det i værste tilfælde knække”, siger Jørgen Ahlquist.

Det er ikke til at se med det blotte øje, hvor diget er beskadiget. Konsekvenserne kan dog være fatale, hvis diget bryder sammen. Diget er bygget for at holde vandet fra Nordsøen ude.

Hvis diget ikke er stærkt nok kan store oversvømmelser fra havet trænge igennem og dække veje og gøre skade på landmændenes marker.

“På markerne græsser der får, og de er ikke ligefrem notorisk kendte for deres svømmeegenskaber, især fordi de har så meget uld”, siger Jørgen Ahlquist.

Orkanen i 1999 / Reddet af tidevandet

Diget er seks meter højt, og der skal store kræfter til at vælte det, men i 1999 var en historisk barsk orkan utroligt tæt på at gøre det.

Det var et sandt lykketræf, at der var lavvande da orkanen gik i land i Darum-Tjæreborg.

Havde det været højvande, ville stormfloden have kastet sig ind over land. Det kunne have smadret store områder, og bragt mennesker og dyr i livsfare. Det er en af grundene til, at en styrkelse af diget er så vigtig.

Forskellen mellem lavvande og højvande i Vadehavet er på omtrent 2 meter, det vil sige, da orkanen ramte, var vandstanden i havet på sit laveste, havde den været på sit højeste, havde historien set anderledes ud: 

“Det var 6 timer, som gjorde forskellen på en katastrofe og den totale udryddelse,” siger Jørgen Ahlquist.

For at lægge en dæmper på den apokalyptiske stemning, bør det nævnes, at vi i Danmark sjældent har så voldsomme orkaner. Men alligevel er Jørgen Ahlquist glad for styrkningen af diget.

#Buildthatdamwall

“Dam” betyder dige på dansk, det forventes at siget vil være blevet styrket inden for de næste 5 år.