Sådan ville du ikke tale i Brugsen – debatten på de sociale medier spiller stor rolle i lokalpolitikken  

Debatten på sociale medier fylder mere i den kommunalpolitiske dagsorden. Denne landsdækkende tendens ses også i Esbjerg ifølge to byrådsmedlemmer. Udviklingen er ikke uden problemer fastslår de to politikere.

Illustration: Villads Kirk Thomsen

Af Villads Kirk Thomsen, 30303@dmjx.dk

Syv ud af ti danske borgmestre mener, at debatterne på sociale medier fylder mere i deres politiske arbejde. Det viser en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet i samarbejde med Kommunernes Landsforening. I Esbjerg kommune kan to byrådsmedlemmer nikke genkende til den tendens. 

Borgerindragelse

Ifølge May-Britt Andrea Andersen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti og formand for Sundhed- og Omsorgsudvalget, er det en del af jobbet at følge med i debatterne på de sociale medier. 

”En stor del af ens virke som politiker er i dag også at følge med i, hvad der rører sig på de sociale medier. Det er i øvrigt også en platform, vi bruger, når vi vil kommunikere med borgerne. Så kan det jo heller ikke undgås, at man opsnapper en ting eller to, som man vil tage op i et fagudvalg, eller hvor man nu sidder.”

May-Britt Andrea Andersen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti og formand for Sundhed og Omsorgsudvalget. Foto: Esbjerg Kommune

For May-Britt Andersen har borgerinddragelse været en mærkesag, siden hun blev valgt ind ved det seneste valg. Derfor har sociale medier også været en essentiel platform til at involvere den almene esbjergenser. 

Omvendt mener det konservative byrådsmedlem, at ikke alle er repræsenteret i onlinedebatterne. Hun tror, at der er en stor gruppe, som ikke er aktive på sociale medier, og dermed findes der nogle gange et tavst flertal. 

“Du har en anden holdning end mig – ergo er du en idiot”

May-Britt Andersen er ikke det eneste byrådsmedlem fra kommunen, der mener, at debatterne har indflydelse på den politiske dagsorden. Michael Harbøll fra Socialdemokratiet, peger også på de sociale medier som afgørende for de diskussioner, der bliver taget op i byrådet. 

En af grundene til den stigende indflydelse er pressen, mener Michael Harbøll.

”Pressen er begyndt at tage historier op fra sociale medier, hvor borgerne klager over kommunen. Dette fanger journalisterne, og forholder så politikkerne til historierne.”

Michael Harbøll, byrådsmedlem for Socialdemokratiet. Foto Esbjerg Kommune

Ifølge ham ville sociale medier, i en optimal verden, give mulighed for at skabe tæt kontakt mellem borgerne og de folkevalgte. Dog ser den virkelige verden anderledes ud. 

”Niveauet bliver meget hurtigt lavt på de sociale medier. Jeg tror, det var Mark Twain, der engang sagde: ’Du skal ikke diskutere med en idiot, for han vil trække dig ned på hans niveau og slå dig på sin erfaring.’”

Det er det, der tit sker på sociale medier, mener Michael Harbøll. I stedet for, at debatten er saglig og gør alle klogere, bliver det hurtigt sådan at: ”Du har en anden holdning end mig – ergo, er du en idiot,” forklarer han.

Tonen i Brugsen ville være en anden

Det lave niveau og den hårde tone på de sociale medier er noget, begge kommunalpolitikere peger på som årsag til, at nogle borgere holder sig fra debattrådene. Ingen af de to politikere kunne forstille sig den samme hårde tone udfolde sig i den lokale Brugsen. 

”Som regel er tonen hårdere på Facebook, end hvis man for eksempel mødte vedkommende i Brugsen. Jeg ved, at der er flere, der afholder sig for at ytre sig på de sociale medier, hvis deres holdning afviger fra den dominerende opfattelse. Derfor er der tit en side, der får overtaget,” siger May-Britt Andersen. 

Ligeså udtaler Michael Harbøll: ”Jeg kan nogle gange godt savne lidt, at vi taler ordentligt til hinanden på sociale medier. Hvis nu borgeren havde mødt mig nede i den lokale Brugsen, ville vi nok ikke kalde hinanden alle mulige skældsord. Det kunne jeg godt savne i debatten på sociale medier.” 

Den hårde tone og mangel på ansigt til ansigt kommunikation er ifølge Karsten Pedersen, lektor i kommunikation ved RUC, et af de centrale problemer ved onlinedebatterne.

”Der er sociale medier måske problematiske på den måde, at den henvendelse, du som politiker får på gaden eller nede i Brugsen, ikke er nær så eksponeret, som den henvendelse du får på for eksempel Facebook. Her er der rigtigt mange, som kan se med, hvis nogen har skrevet og for eksempel forsøger at fange en politiker på det forkerte ben,” udtaler RUC-lektoren til fagbladet Journalisten. 

Artiklen er udtryk for de to byrådsmedlemmers holdninger, og er derfor ikke repræsentativ for hele byrådet.